3.4 Billetter til pensionister og førtidspensionister

Som pensionist eller førtidspensionist kan du få 25% rabat i forhold til prisen på en ordinær enkeltbillet, ved køb af en billet på 4 zoner og derover, dog ikke ved køb i busserne.

Billetten kan købes

  • På DSB’s og Metroens stationer (automater og betjent salg)
  • På visse lokaltog stationer på Sjælland og Lolland (automater)
  • På Lokaltogs betjente salg
  • I DSB’s app
  • dsb.dk
  • shop.arriva.dk
  • I Arriva Tog app

Du kan købe enkeltbilletter på 4 zoner og derover med 25% rabat, hvis du er fyldt 65 år eller har et DSB legitimationskort for førtidspensionister. Dokumentationen skal kunne fremvises ved kontrol under rejsen. Det samme gælder for Rejsekort med kundetype pensionist, hvor du også får 25%.

Billetter til pensionister og førtidspensionister kan benyttes hele døgnet.

Pensionistbilletterne følger de samme bestemmelser, som er beskrevet tidligere for billetter til korte og lange rejser.